Om Mig

lørdag den 28. maj 2011

Lummert.

Om et par timer drager vi mod hovedstaden for at opleve de her frække drenge. Glæder mig .

Billedet er lånt herfra

Update:  Det var fuldstændig lige så lummert, forrygende og hylende sjovt som jeg forventede.
PS. Hvis i kender nogen kvinder som skal se dette show, så råd dem til at tage vandfast mascara på.


Ha´en forrygende week-end derude. Det får jeg.

onsdag den 25. maj 2011

Lykken er.....

Telefon opkald fra min søn:" Hey Mor, Vil du vide hvad farve garn du skal købe til babyen".
Mig:" Ja da".
Sønnen:" Du skal købe blåt".
Perfekt.
Jeg er heldig.

fredag den 20. maj 2011

Skulle bare lige prøve lidt.

Nu kunne jeg altså ikke styre mig længere. Måtte lige prøve at hækle lidt firkanter til min Dalejakke. Er ret vild med de farver jeg har valgt, tror det bliver supergodt. Den helt mørke petrol, bliver farven på det lange stykke, min absolut ynglingsfarve.
 Har nået at strikke de første 11 ngl ( = 1870 m garn) på det mangefarvede hyggetæppe, mangler "bare" 11 ngl. endnu. :((((

Hele dagen har stået i havens tegn. Vi har en masse gamle brosten liggende og har nu brugt lidt af dem til at bygge en lille kant omkring rhododendronbedet. Det er blevet fint. Men sikke vi har knoklet.

Jan lagde stenene, jeg hentede dem til ham. Det er tungt sku jeg hilse og sige. Kunne max køre 5 sten ad gangen.
 Se, hvad jeg fandt. Plantede en lille blok lilliekonvaller for nogle år siden. Troede rent faktisk at de var gået til. 6 blade dukkede op under en busk som vi har beskåret, men kun èn blomst. Måske er der håb forude.

Jan hentede også ca. 1 tons jord, så nu har vi et helt nyt bed at passe, ikke fordi vi gider, men det er nu alligevel meget pænt at se på. Dværg-syrenen og Hostaerne har vi haft stående i krukker, håber at de overlever flytningen.

Fik også købt og plantet en Blåregn. Kan lige se for mig, hvordan den skal brede sig op ad hushjørnet og langs plankeværket, men okay, der går nok lige nogle år endnu, for den er kun 40 cm. høj.

Rigtig god week-end til dem som ser med.

onsdag den 18. maj 2011

Udkantsdanmark.

Hvor er jeg bare træt af det ord. Og forresten, ligger København ikke lige lovligt meget i udkanten af Sjælland?? Ja, jeg spørger bare. Måske de "kære" politikere kommer i tanke om os, når valgkampen går igang, for så vidt jeg kan se, så bor der rimeligt mange i UDKANTSDANMARK. Fnys

søndag den 15. maj 2011

Den dejligste week-end længe.

Er just hjemkommet  fra den mest vidunderlige week-end. Fredag eftermiddag stævnede skonnerten JOHANNE ud fra Nakskov havn, medbringende 8 vidunderlige "madammer", samt "mig sagde hunden" og værtsparret Bertil og Karin.
Wauw, siger jeg bare. Vi er simpelthen blevet forkælet ud over alle grænser. Karin har knoklet en hvis legemesdel ud af  bukserne hele week-enden. Jeg er så dybt imponeret over dette pragteksemplar af den kvindelige race. I den lille bitte kabys, formår Karin at fremtrylle de lækreste retter og det er jo ikke kun en enkelt ret af gangen. Næ næ. Frokostbord med diverse lune retter og tre retters menu til aftens. Ingenting har der manglet, hvad angår provianten.

Skonnerten JOHANNE AF NAKSKOV
Billedet er lånt herfra

Turen gik fra Nakskov til Omø, hvor vi overnattede for anker. Helt stille var det, hvis man lige ser bort fra snorkeriet;-o. Lørdag sejlede vi til Strynø, hvor vi også lige besøgte den lille marmeladefabrik, som ligger der. Nu var det jo en pigetur vi var på, så selvfølgelig blev der shoppet syltetøj. He he, det var det eneste der var at købe.
 Idag Søndag gik turen så mod Nakskov igen, denne gang syd på, så vi nåede Langeland rundt.
 Skipperparret Bertil og Karin. Skønne skønne mennesker.
( Fik jeg fortalt, hvor meget vi er blevet forkælet.)

 JOHANNE på Nakskov Havn.

En håndfuld af de skønne.

 Desværre var vejret ikke lige med os. Pivende koldt og til tider vådt har det været, men til gengæld manglede der ikke hjertevarme og snak. Vi har da godt nok fået ordnet verdenssituationen og alt muligt andet. Jeg vil tro at det indimellem har lydt, som hvis man sparker til et kalkunbur :-), men sjovt det var det.
Stakkels Bertil, eneste mand ombord, han måtte lægge øre til mangt og meget, men han tog det pænt og sad da også og klukkede lidt af og til.
Tak til pigerne og skipperparret, for den dejligste week-end længe, er ikke sidste gang jeg er med.

tirsdag den 10. maj 2011

Uhmmm.

Pakken fra Bettekun er ankommet. Den indeholder det lækreste garn i skønne farver. Er vildt fristet til at gå i gang, men jeg prøver på at beherske mig lidt endnu, strikker jo stadig på tæppet.  Bestilte kittet torsdag nat og det landede i går. Hurtig, fin og personlig service, som kan anbefales.

Freja har fået sin tunika og den faldt i god jord. Den blev taget i brug med det samme og det er gode tegn, for det er bestemt ikke altid at det passer prinsessen at prøve nyt tøj.


lørdag den 7. maj 2011

Forventninger.

Døgnet har slet ikke timer nok lige nu.
Jeg er gået igang med at sy nye gardiner til båden. De gamle var blevet lidt jordslåede og kedelige at se på. Det er et stort arbejde og ikke så lidt beværligt. Der skal syes ialt 21 gardiner, men det værste er at der er skæve mål på nærmest dem allesammen. Til gengæld har jeg denne gang købt noget stof, som er nærmest krølfrit efter vask.

Det mangefarvede hyggetæppe vokser lidt hele tiden. Jeg skal bare skynde mig at blive færdig nu, for på mandag arriverer en pakke fra hende her, med garn og opskrift på denne her. Uh hvor jeg glæder mig.

Det er også på mandag at jeg skal starte på nyt arbejde her.
Det er godt kun en arbejdsprøvning, men jeg glæder til at komme lidt ud af huset. Starter med at arbejde 20 timer om ugen og skal meget gerne slutte med fuld tid efter 13 uger. Jeg skal lave lidt af hvert, rengøring af fælles arealer og hytter, passe kiosk ect.
Jeg har snart gået sygemeldt i et år og orker for nuværende ikke at genoptage mit arbejde som sosuassistent. Har simpelthen fået nok af sygdom, død og besparelser. Håber på et tidspunkt at jeg får lyst og kræfterne tilbage, så jeg kan vende tilbage til mit fag, som jeg altid har været glad for.
Tror på at man på en campingplads mest vil møde glade, forventningsfulde og positive mennesker og det bedste ved det hele er, at campingpladsen ligger lige ved siden af vores bådehavn :-)

onsdag den 4. maj 2011

Freja´s Tunika

Tunikaen til Freja gled af pindene i aftes. Synes den er blevet rigtig sød og glæder mig til at se om den passer. Jeg har ikke verdens bedste kamera, men farverne er gengivet rimeligt godt.
Freja er en prinsesse som elsker lyserød, men vil prøve at se om jeg kan finde et par leggins som matcher den grønne farve, tror det bliver sødt.
 Detalje fra bølgemønsteret.


Faktaboks:
Opskriften er downloadet lige her.
Garn: Multifarvet Bomuldsgarn fv. 014 165m pr. 50 gr. Indkøbt i Netto.
Forbrug: Lige knapt 4 ngl.
Pinde: Rundpind nr. 2,5 og 3,0.
Str 6 år.

mandag den 2. maj 2011

hvalpekig.

Min hund Benny er blevet far og idag har han set sit afkom for 1. gang. Han var bedøvende ligeglad, gad ikke engang at snuse til dem. Der er desværre kun 4 ud af 8 hvalpe som har overlevet. 4 drenge som ligner deres far på en prik. Moderen til hvalpene er helt sort. På fredag er de 4 uger gamle. De er endnu ikke begyndt at rende rundt, men de er da totalt bedårende alligevel. Glæder mig til at se dem igen om et par uger og håber på at de alle overlever.