tirsdag den 16. juli 2013

Æv- eller taljen der blev væk


 Faldt for denne Karen Noe model, som var i et tillæg i Hendes Verden. Det originale garn kunne jeg ikke købe her i vores lille by, og det hastede for det skulle med ud at flyve, så jeg fandt et andet garn, Mandarin Medi, som passede strikkefasthed og løbelængde. Det var nu ikke så ligetil endda. På opskriften er der 4 hæklede rækker foroven, men det var lige lovlig nedringet til mig så jeg pillede den ene række af igen. Så sad den ganske fint foroven. Det er lidt svært at se på billedet, men modellen er rimeligt taljeret og det er jeg altså ikke mere. Jeg har forlagt den fa....s talje et eller andet sted. Har ledt højt og lavt, men væk det er den, så nu er jeg igang med en mere rummelig model.



Fik lige færdiggjort en lille trøje til mit barnebarn Silas, forleden.
Strikket i bommuld fra lageret 2,5 ngl grønt og 1,5 ngl af den grå. Strikket efter hovedet og kunne egentligt godt ha været et par striber længere, da den krøb lidt vel rigeligt i vask
OG se så lige..............Jeg har da fået mærker til mine nørklerier. 
Synes altså at det ser godt ud.

Min ferie er vel overstået. Vi var en tur i Spanien, i nogle bekendtes lejlighed, bare manden og jeg.
Ren afslapning og hygge i en uge. Skønt og tiltrængt.

Det skrider langsomt men sikkert frem med havearbejdet og i morgen kører søster og jeg en tur, til Stof og Stil i Roskilde.
Glæder jeg mig til.

Håber at alle derude også har noget at glæde sig til.