Om Mig

søndag den 26. juni 2011

Blev færdig med en lille pude idag. Er blevet lidt vild med at hækle disse hexagoner, efter inspiration fra Liselotte.

Mine håndled gør lidt knuder pt. og hækling er ikke så hårdt for dem. Hele molevitten er hæklet sammen og der er hæklet over alle garn-ender, så monterings arbejdet er minimalt. Farverne er nøje valgt, ud fra de farver som jeg har i båden og en toer er på vej.


Nu ved jeg ihvertfald, hvad alle mine rester i bomuldsgarn skal bruges til.



mandag den 20. juni 2011

Årets første fjordrejer.

Nykogte med salt, peber og masser af frisk dild. Manden min kredser omkring mig på en "hvornår går du igang"-agtig måde. Jeg er nemlig hurtig til at pille de små bæster. Åh, hvor skal de smage.

søndag den 19. juni 2011

Færdiiig!

Jubii. Jeg har fået nogle nye læsere. I skal være så hjertelig velkommen.

Freja´s lille sommerbluse gled af pindene i aftes og røg i vaskemaskinen med det samme. Sød bluse synes jeg, håber bare at vejret arter sig lidt bedre, end det gør lige nu, så hun får brugt den. Hm, ku da godt være at hun skal have en lille trøje også. Hun får den ihvert fald i morgen, når hun kommer hjem til sin far.


Faktaboks: Hjertebluse str, 6 år fra bladet Ingelise. Nr. 7 2009.
Har brugt 3 ngl Lys turkis bommuldsgarn indkøbt i Netto for 10 kr. pr. ngl.
Har strikket ryggen helt glat, men ellers fulgt mønsteret.


Det er ellers ikke fordi at jeg mangler projekter, men jeg gik alligevel igang med lidt hækleri. Har smidt alle mine puder på båden ud. De var jordslåede og bleget af solen, så tanken er at lave nogle nye betræk og så huske at tage dem hjem, når sæsonen er forbi ;-b.
Opskriften har jeg herfra. Skønt når nogen deler.

Ha en forrygende søndag, derude.

mandag den 13. juni 2011

Sommermad.

Æggekage med hjemmerøget bacon, danske tomater og groft rugbrød.


Danske jordbær
Behøver jeg at sige hvordan det smagte?

søndag den 12. juni 2011

Snot og nye møbler.

I sidste uge, blev jeg ramt af både bihule- og lungebetændelse. Har efterfølgende været i antibiotikabehandling, men kan ikke rigtig slippe af med snotnæsen og den almene utilpashed. I dag har jeg rendt i pendulfart mellem toilettet og sofaen. JEG GIDER IKKE MERE NU, blev der sagt.
Jeg vil være frisk igen så jeg kan nyde at mine nye møbler endelig er landet på matriklen.
For nylig, da jeg rundede et skarpt hjørne, fik jeg nye stole til spisestuen af min mand. Da vi et par uger senere skulle ud i forretningen og vælge disse, fandt jeg simpelthen min drømmesofa. En rigtig flyder, med løs chaisselong. Puderne kom også lige med i købet. (Et musthave i min ynglingsfarve).


Og da vi nu var igang med at spendere, blev det sørme også til nyt spisebord, med tilhørende stole, til køkkenet.

Nu må man ikke tro at vi smider om os med penge her i huset. Min gamle sofa var 22 år og MEGET slidt og resten af mine møbler er diverse arvestykker, som har aftjent deres værnepligt forlængst. Så det var rigtig dejligt da møbelbilen trillede ind i indkørslen i fredags, med hele læsset. Midt i det hele, kom jeg lige i tanke om at det var vores 22 års bryllupsdag, derfor det lille flag på bordet.


Det er ikke blevet til så meget strik. Daletrøjen er lagt lidt til side, trængte til lidt ukompliceret strikketøj og startede på en lille bluse til Freja i morges.

Nu vil jeg nyde resten af pinsen og håbe at jeg bliver lidt mere frisk i morgen.

Jeg ønker alle en rigtig god pinse!

søndag den 5. juni 2011

Langt om længe tæppet.

Endelig gled det af pindene, tæppet. Pyh det var træls tilsidst, men nu hvor det er færdigt er jeg godt tilfreds.

Det er ihvertfald nogle dejlige farver, som nok skal sætte lidt kulør på modtagerens sofa. Nu håber jeg hun bliver glad for det. Jeg strikker ikke flere, BASTA.
Faktaboks: 22 ngl bommuld i 11 forskellige farver. 8 af ngl. er fra mit eget lager, resten har modtageren selv købt.
250 masker på pind 4,5. 6 pinde retstrik pr. farve.
Tæppet måler ca. 135 x 175 cm



Week-enden har budt på en dejlig sejltur til Spodsbjerg. 27 både fra den lokale sejlklub fik afholdt den årligt tilbagevendende week-end, med leg, sjov og grillaften i den hyggelige havn på Langeland.
Øh billeder, eh eh, fik ikke lige kameraet op ad tasken