Om Mig

fredag den 1. juli 2011

Savn.

Idag er det 1 år siden, at jeg mistede min dejlige lillebror.
Jeg savner ham, hver eneste dag, som jeg savner alle de andre som ikke er mere. 
Ved ikke lige hvorfor at disse "mærkedage" er værre end ellers, men tårene kommer lettere idag.
Mine tanker vender  hele tiden tilbage, til alle dem som er taget fra mig.
Min søn, min bror, mine forældre og min nevø. Alle sammen er døde ( Puh, det er stadig svært at sige og skrive ) indenfor en periode på 8 år.
Det har været nogle særdeles hårde år for os, som er tilbage og er det stadig, men især på dage som denne.

Ville vel egentlig bare sige:
" Fortæl dine kære at du elsker dem og værdsætter dem, hver eneste dag".

God Week-end!

6 kommentarer:

  1. Hvor trist for dig - og hvor må det være svært at være tilbage med alt savnet. Det er slet ikke til at forstå. Nu vil jeg lige kramme mine kære en ekstra gang og sende dig en venlig tanke.

    SvarSlet
  2. Kære Annette <3
    Kan intet sige eller gøre for at lette din smerte eller dit savn.
    Du er en fantatisk kvinde, som på ingen måde har fortjent, at være så hårdt ramt af tab af så mange kære....
    Sender styrke og kærlighed din vej.
    Stort trøste kram

    SvarSlet
  3. Jeg føler med dig! Det er store tab du/I har været igennem. Et virtuelt knus til dig og dine
    Kh Karen

    SvarSlet
  4. Det lyder fuldstændig ubærligt. Ingen ord slår jo til her, men jeg kan da godt forstå, at de årsdage må være helt umuligt tunge.

    Mange venlige tanker herfra - jeg kender dig jo ikke, men synes du virker som sådan en solstråle :-)

    SvarSlet
  5. Os der er så heldige at kende dig personligt, véd godt, at du (som ovenstående indlæg helt korrekt beskriver) i sandhed både er en fantastisk kvinde og en solstråle - men der mangler altså lige et par superlativer for at fuldende en beskrivelse af dig - min ALLERBEDSTESTE veninde:
    Kærlig og omsorgsfuld - Vildt humoristisk - Stærk - Suveræn dygtig HandyWoman - Lattermild og gavmild - Medfølende og altid oprigtig interesseret i dine medmenneskers vel og vel.

    Hvor er jeg glad for - og stolt over - at få lov til at være veninde med en så skøn person!!!

    De allerkærligste krammer (på begge sider) Lena

    SvarSlet
  6. Det er så sandt. Oftest tager vi tingene for givet, i stedet for at påskønne det vi har.
    Værst må det dog være at miste et barn, det er helt forkert.
    Mange tanker herfra

    SvarSlet