Nu kunne jeg altså ikke styre mig længere. Måtte lige prøve at hækle lidt firkanter til min Dalejakke. Er ret vild med de farver jeg har valgt, tror det bliver supergodt. Den helt mørke petrol, bliver farven på det lange stykke, min absolut ynglingsfarve.
Har nået at strikke de første 11 ngl ( = 1870 m garn) på det mangefarvede hyggetæppe, mangler "bare" 11 ngl. endnu. :((((
Hele dagen har stået i havens tegn. Vi har en masse gamle brosten liggende og har nu brugt lidt af dem til at bygge en lille kant omkring rhododendronbedet. Det er blevet fint. Men sikke vi har knoklet.
Jan lagde stenene, jeg hentede dem til ham. Det er tungt sku jeg hilse og sige. Kunne max køre 5 sten ad gangen.
Se, hvad jeg fandt. Plantede en lille blok lilliekonvaller for nogle år siden. Troede rent faktisk at de var gået til. 6 blade dukkede op under en busk som vi har beskåret, men kun èn blomst. Måske er der håb forude.
Jan hentede også ca. 1 tons jord, så nu har vi et helt nyt bed at passe, ikke fordi vi gider, men det er nu alligevel meget pænt at se på. Dværg-syrenen og Hostaerne har vi haft stående i krukker, håber at de overlever flytningen.
Fik også købt og plantet en Blåregn. Kan lige se for mig, hvordan den skal brede sig op ad hushjørnet og langs plankeværket, men okay, der går nok lige nogle år endnu, for den er kun 40 cm. høj.
Rigtig god week-end til dem som ser med.
Hvor ser din trøje spændende ud. Smukke farver, du har valgt. Jeg er også vild med petrolium, og havde den i mine tanker. Mit valg faldt dog på den lilla. Jeg glæder mig til at se, hvordan din trøje kommer til at se ud. Dejligt at man kan komme ud i haven og nyde det gode vejr :-)
SvarSletPetrolium er også en af mine yndlingsfarver - og jeg glæder mig rigtig meget til at se det færdige produkt ;o)
SvarSletSikke I dog har knoklet i haven, men det bliver altså også lækkert at kigge på!
(føler virkelig med dig og dit tæppe ;o) )
Kh Karen
Det kan da nok være, at jeg sidder og savler HELT VILDT over den fede Dale-jakke/trøje - WAW. Var lige inde omkring og kigge det færdige resultat (og et kort smugkig på, hvad sådan en krabat ville koste at hækle/strikke) og så skyndte jeg mig at smutte igen :0))
SvarSletJeg glæder mig rigtig meget til, at se det færdige resultat :0)
Hvor har I været flittige med slid og slæb - resultatet er så også blevet mega godt!
Fortsat god week-end til dig og dine!
Knus
Susanne - Jeg glæder mig også til at se det færdige resultat. Det garn er simpelthen så lækkert. Er sikker på at trøjen vil lyse op på alt det sorte jeg har for vane at gå i.
SvarSletKaren - Træls at jeg er så pligtopfyldende, men nu skal jeg altså være færdig med "møgtæppet".
Lotte - Du har ret i at prisen ikke hører til i den billige ende, jeg fik heldigvis lidt kontanter til min fødselsdag. Synes forresten ikke at det er særligt billigt at købe garn mere.
Nej Nete, det ville være synd at sige, at strikning/hækling er en billig hobby - altså hvis man har hang til det fede garn :0) - og det har vi jo *smiler*
SvarSlet