Om Mig

mandag den 21. april 2014

Så trist, så trist.

Jeg er så heldig at vores have går helt ned til Indrefjorden, som er et stisystem der blev udgravet for mange år siden, til afledning af spildevand fra sukkerfabrikken. Det bliver ikke brugt til det oprindelige formål mere og er ikke blevet det i mange år. Indrefjorden har direkte forbindelse til Havnen og den omgivende Nakskov Fjord. I dag bliver området flittigt brugt af lystfiskere, motionister og alle os andre som gerne vil slippe for larm og bilos, når vi går tur. Stierne fører helt op til midtbyen.


Billederne her er taget lige uden for vores havelåge, i daglig tale kaldet "Skalleåen".Flere steder ligger der væltede træer hen over de smalleste af å érne, et levn fra "BODIL".

På de yderste af stierne, han man udsigt over fjorden. Her er masser af andefugle og området er udlagt som reservat. For ikke så mange år siden var der mange flere slags end der er nu.


I midten af Indrefjorden ligger en legeplads, men den er godt nok trist. Sandkasserne er ovegroet med ukrudt, borde og bænke er pilrådne. I midten står et ensomt klatstativ og en gynge, som er så rusten, at den nærmest ikke kan rokke sig ud af stedet. Synes det er sjældent at der er børn dernede. Hænger måske også sammen med at hegnet omkring pladsen er ødelagt, så der er direkte adgang til vandet og sikkerheden dermed ikke er ok.

Ved siden af legepladsen, ligger denne bygning. Da jeg var barn var der ishus her. Bliver vist nok brugt til kommunens haveredskaber nu. Det er bare yderst sjældent at de bliver brugt af nogen!
Der var også offentlige toiletter i en anden lille bygning, men de er lukket for mange år siden.

  Næsten helt inde ved byen er Skalleåen blevet afspærret. Her lå Møllemarksskolen, som er ved at blive revet ned.
Begge mine børn har gået på den skole og jeg gik i søndags skole der som barn. Det vides endnu ikke hvad området skal bruges til, men på den anden side af skolen er der én af de mest trafikerede veje i Nakskov, så jeg tror næppe at der bliver bygget huse der igen.
Håber bare at hvis det bliver til "Grønt område" at kommunen besinder sig og snart får gjort noget ved resten af Indrefjorden også. Det er jo en perle at have liggende i byen, men ikke som det er nu.
Selv er jeg vokset op i området og er kommet i Indrefjorden hele mit liv. Førhen summede det hele af liv og glade mennesker. Familer, skoler og børnehaver, tog på tur med madkurvene, nu møder man næsten ingen mennesker dernede mere. Rigtig trist.

<<<<<<<<<<>>>>>>>>>>

Har da forresten også fået lidt fra hånden siden sidst. Et Wingspan mere, strikket af 3 ngl. strømpegarn.

Et par hæklede gæstehåndklæder. Bommuldsgarn fra lageret.
Og en lækker sweater, efter opskrift i Hendes Verden. Strikket i Lerke garn, som egentligt var indkøbt til min Hippietrøje.

Håber at alle har haft en dejlig påske, selv har jeg arbejdet det meste af den :-(



søndag den 2. marts 2014

Guardian Dragon

hedder den lilla sag. Hæklet til mit dejlige barnebarn Freja. Hun har selv valgt farverne. Lige for tiden er hun helt vild med et spil som bl. a. indeholder en lilla drage og hun har plaget om at jeg skulle sy hende en. Så faldt jeg over, denne her på en facebook gruppe, så den blev altså hæklet istedet.
Er nok det værste pillearbejde jeg nogensinde har lavet.
Glæder mig afsindigt til at gi den til prinsessen.




UPDATE

Dragen er afleveret og lillepigen blev superglad for den.
Savner at strikke nu, så jeg vil lige kigge mig omkring.

fredag den 21. februar 2014

Jamen; hej igen.

Længe siden sidst. Bare lidt billedspam fra sidste update. 

Har kastet mig over hækling lige pt.

 Til mig ( måske)
 Til Silas. Strikket i Mandarin petit.
 Min. Strikket i baby uld fra Super Best.
 Trøjer til Guldklumperne. Deres far fik én mage til sønnens,men ville ikke fotograferes.
Strikket i "Mor Åse" fra  Rema 1000.
Nåede at sy 6 af disse gæs til julegaver. Syet af en gammel dug.
Sømandstrøje til Silas. Strikket i strømpegarn fra mit lager.

Har også hæklet Andrea, strikket hue og vanter til julegave. Er lidt af et fjols til at få mine færdige arbejder fotograferet.


mandag den 5. august 2013

Jubii, syrenen blomstrer

Så er der en dejlig lang sommer forude????
Billederne er taget i dag. 
 De tørre pinde til venstre er også fra min sýren og jeg havde da opgivet den i foråret. 
Det er godt nok en minisýren, opstammet, og normalt blomstrer den lidt senere end de almindelige, men August måned må da siges at være ualmindelig sent.
Måske skal den ha en chance, livsviljen fejler ihvertfald ikke noget.
Freja har været på sneglejagt.

tirsdag den 16. juli 2013

Æv- eller taljen der blev væk


 Faldt for denne Karen Noe model, som var i et tillæg i Hendes Verden. Det originale garn kunne jeg ikke købe her i vores lille by, og det hastede for det skulle med ud at flyve, så jeg fandt et andet garn, Mandarin Medi, som passede strikkefasthed og løbelængde. Det var nu ikke så ligetil endda. På opskriften er der 4 hæklede rækker foroven, men det var lige lovlig nedringet til mig så jeg pillede den ene række af igen. Så sad den ganske fint foroven. Det er lidt svært at se på billedet, men modellen er rimeligt taljeret og det er jeg altså ikke mere. Jeg har forlagt den fa....s talje et eller andet sted. Har ledt højt og lavt, men væk det er den, så nu er jeg igang med en mere rummelig model.



Fik lige færdiggjort en lille trøje til mit barnebarn Silas, forleden.
Strikket i bommuld fra lageret 2,5 ngl grønt og 1,5 ngl af den grå. Strikket efter hovedet og kunne egentligt godt ha været et par striber længere, da den krøb lidt vel rigeligt i vask
OG se så lige..............Jeg har da fået mærker til mine nørklerier. 
Synes altså at det ser godt ud.

Min ferie er vel overstået. Vi var en tur i Spanien, i nogle bekendtes lejlighed, bare manden og jeg.
Ren afslapning og hygge i en uge. Skønt og tiltrængt.

Det skrider langsomt men sikkert frem med havearbejdet og i morgen kører søster og jeg en tur, til Stof og Stil i Roskilde.
Glæder jeg mig til.

Håber at alle derude også har noget at glæde sig til.

mandag den 10. juni 2013

Seriøs ukrudtsbekæmpelse.

Sov længe her til morgen og vågnede ved en infernalsk larm, alt for tæt på. Men jeg blev da glædelig overrasket, da jeg så årsagen til larmen.



I flere år (faktisk mange) har vi været irriterede på krattet i skellet, men ingen af os har haft tid eller kræfter til at gøre noget ved det. Det er simpelthen vokset os over hovedet. Jeg skal gerne indrømme at vi ikke har den store haveinteresse her på matriklen, men alligevel vil man jo også gerne ha´det en smule pænt. Det bliver det forhåbentligt nu, når Kurt er færdig med sine maskiner og når manden i huset får sat et pænt hegn op. På det nederste billede, hvor man lige kan ane drivhuset, var engang et staudebed. Det er total indtaget af skvalderkål og der er ikke flere stauder tilbage. Total øjebæ.
Vi har tusindvis af store gamle brosten i hele haven og det er så meningen, at der rundt om drivhuset skal lægges brosten. Kan lige forestille mig at dase i en hængekøje, under æbletræets skygge. Tror at det bliver godt, når det bliver færdigt (engang!!!).


I Lørdags var vi til fødselsdag hos min guddatter Ida-Marie. Vi fik dejlig grillmad i haven og tilbød fluks at komme og spise rester om Søndagen. Det synes Ida-Maries forældre ikke lige om, men min husbond kom så med et forslag om at vi da kunne sejle en tur på Albuen og det blev vel modtaget af alle tilstedeværende.
Jeg havde lige 6 timers arbejde som skulle klares først og slap nemt over forberedelserne og da kl. var 13.10, kastede vi los. Vejret var med os og alle mand nød sejlturen. Grillen blev startet op og resterne varmet. Skøn dag i selskab med skønne mennesker. AHH.


Havde strikket denne lille soltop til fødselsdagsbarnet, samt en sort bolero, men tøsen gad altså ikke lige at stille op til fotografering.

Nåh ja forresten.
De´t vores bryllupsdag idag,
dem skal vi ha nog´n flere af.
Tralala la la
24 år, kunne godt ha været mange flere, hvis jeg havde friet noget før.
Tak Skat.



mandag den 20. maj 2013

Årets første sejltur

gik til Langø, ca 30 min. sejllads fra Hestehovedet. Langø er en lille fiskerlandsby i Nakskov Fjord, der er ikke mange pladser i deres lystbådehavn, men der er superhyggeligt. Vi tog afsted i lørdags efter lukketid i det skønneste vejr. Der var kaldt til Pinsefest i Langø´s forsamlingshus. Det er 2. gang og vi har været der begge gange. Der var 20 mennesker fra vores sejlklub tilmeldt, samt ca 100 af de lokale. Menuen stod på Lakserulle til forret, stegte ål ad libitum ( det er det hele værd ) og citronfromage.  Og jo, det var en rigtig gang bal i forsamlingshuset, med orgelspil, fællessang og hele molevitten, men det er simpelthen så hyggeligt. Nok tegn på at vi er ved at være gamle. 

Allerede søndag var det gode vejr forbi. Temperaturen gik fra 26 grader om lørdagen, til 13 grader om søndagen. Det har været tåget og koldt resten af Pinsen, surt når vi nu endelig havde fri sammen.

Til gengæld, er vi udhvilede.
Også Benny Hund
Forrige week-end havde vi Freja på besøg. Nåede lige at blive færdig med en kjole til hende. Strikket af bommuldsgarn fra lageret, efter en opskrift fra Stof og Stil. Måske vil nogen synes det det er lidt dystre farver til en lille pige, men det er skam meget bevidst. Freja er, for at sige det mildt, en lille grisebasse. Hun ligner en der har taget mudderbad, når hun har leget og det er også OK. Så må man jo bare afpasse farverne.
 Vil forresten lige vise den nye strikke"dims" jeg har købt. En digital omgangstæller. Den er skisme smart. Noget nemmere end den gamle model, som sad i enden af strikkepinden og var i vejen.

Vi havde knap været hjemme en time da vores nabo, (som er verdens bedste nabo) stod i døren med nybagt rabarberkage og diverse tilbehør. Tak Søde Dorthe, for kattepasning og kage.

<<<<<<<<<<>>>>>>>>>>